11. Oplevelsen af mindre inddragelse og manglende kommunikation

Jeg er dybt skuffet over, at min hjemmehjælper ikke må bruge værnemidler, og os i risikogruppen skal leve i frygt for at blive smittet eller bede hjemmehjælpen om at blive væk, sikke et valg man skal tage. Jeg kan ikke engang få besøg af mit eneste barnebarn, for hun kan være rask smittebærer. Vores statsminister har flere gange sagt : " vi skal passe på de gamle de syge og de svage" det gælder så kun til det skal føres ud i livet, ikke en særlig pæn måde at opføre sig på overfor mennesker der har været med til at skabe vores samfund.

Det har været vanskeligt at være tydelig i kommunikationen grundet mange informationer. Nogle personaler har været frustreret over ikke at få samme beskeder som andre. Udvælgelsen af hvem der skulle indgå i nødpasning var også uklar. Det er frustrerende som medarbejder ikke at havde de optimale hjælpemidler til rådighed ift. at arbejde hjemmefra. Vi har forældet IPADS der ikke kan arbejde i teams, således man kan deltage i on-line møder. Det må kunne gøres bedre. Virtuelle møder (on-line møder) bør man have med sine medarbejdere.. Godt med fælles udmeldinger til alle forældre.

Jeg blev meldt ledig i A-kasse og på jobcenteret d. 9. marts. Det første pip jeg hørte fra jobcenteret var da forpligtelserne i ledighedslovgivningen trådte i kraft igen. Min A-kasse informerede løbende. Min A-kasse er IKKE med i forsøget med at udføre jobcenterfunktioner. Det var ganske enkelt for lidt info!

Vikarer samme steder, så der ikke kommer så mange forskellige.

Hjælpen har ikke været alt for god; det har været svært at få hjælp fra lærerne. Det er nok fordi, vi har haft en forventning om, at når vi spurgte, så fik vi svar med det samme – som når vi er i skolen. Her skulle vi jo vente, til læreren havde tid til at svare. Så nogen gange, så gættede man og håbede på, at det man gjorde, var det rigtige. Vi har faktisk haft det sådan, at lærerne var på hele dagen, så vi bare skulle skrive til dem, men det er det der med, at når vi har bare en lille ting, som man lige hurtigt skal have svar på, så kan 10 minutter virke som virkelig lang tid.

Det er uforståeligt den måde, sosu-assistenterne har ageret på. De har henvendt sig i private hjem hos den ældre borger uden nogen form på værnemidler. Hvorfor har personalet ikke været inddelt således, de har været tilknyttet en snæver kreds af beboere? Der er eksempler på, at der kommer 4-5 forskellige sosu-assistenter hos en beboer på en dag. Næste dag kommer der andre 4-5 forskellige personer. Dette må være uhensigtsmæssigt for medarbejderen ( og alt for ressourcekrævende) og særdeles utrygt for beboeren - Især i disse coronatider.

Mundbind og visir til personalet. Kunne have været rart at få udleveret, så man kunne tage det på ved dårlige beboer. Har Intet fået i corona tiden, på trods af flere forespørgsler. Det fungere ikke på plejehjem.

Informationsniveauet har været tydeligt og forståeligt. Jeg har set tydeligheden i behovet af at dagplejen også får mulighed for at komme på en platform evt. AULA, hvor forældrene får informationerne direkte fra ledelsen. En information skal igennem for mange led inden den ender i forældrenes mailboks, og dermed mulighed for at gå tabt undervejs. Ikke alle dagplejere bruger IT lige meget da vi fokuserer på det vigtige for os, altså børnene, dernæst kommer rengøringen pt. på næsten lige fod. Vi som dagplejere har haft mange extra opgaver og brugt timer uden for åbningstiden. Det kunne have lettet os at vi ikke skulle have brugt tid på mail til forældre, som så til tider skulle svare os retur, for dernæst vi skulle sende svar retur til ledelsen.

Forvirrende retningslinjer omkring brug af værnemidler.

At folkeskolelærerne ikke blot må udlevere en lektieseddel - de skal have kontakt med eleverne hver dag - og helst flere gange om dagen (evt. flere gange i en time). De få Google Meet møder de holdte i Corona hjemsendelsesperioden, gav eleverne mere engagement. Desværre var der al for få.

Som dagplejer står vi helt alene om alt hvad der skal laves. Omsorg, pædagogisk arbejde, rengøring. Vores dag er blevet stresset og flere har arbejde efter lukketid, andre om morgen inden børnene kommer. Vi står alene med forældre som synes det er noget pjat, alt er jo normal igen. Og nu må vi godt gå ind igen, alt skal kun vaskes af 1 gang om dagen, alt er gulve, vægge, møbler som børnene røre i ca 4 -5 rum plus alt det legetøj der bliver leget med i løbet af dagen. Hilsen en dagplejer der normalt elsker sit job, men er ved at være udbrændt og ikke har lyst til at stå op om morgen mere.

Meget problematisk, at lønkonsulenterne ikke har haft en arbejdsmobiltelefon. det er ikke alt, det er til at maile omkring.

Er blevet klaret flot i Fredericia kommune, men ser et demokratisk problem i at alle byrådsmøder har været via pc = uden tilhørerne.

Vi er kommet til at skabe en fejlfinder kultur. Medarbejderne er bange for ikke at leve op til de krav vi har formuleret.

Det ville være så trist, hvis vi bare falder tilbage til de gamle vaner: at kun fysiske møder duer, at hjemmearbejde er at holde fri.

En udfordring, hvis man sidder alene hjemme og arbejder og bliver udsat or en truende adfærd verbalt af en borger – på arbejdspladsen kan kolleger gribe ind eller dele oplevelsen, men hjemmefra er man alene/selv ansvarlig for at søge sparring/støtte ved leder/TR/AMR.

Mine klassekammerater og jeg har tit skrevet sammen om, hvor hårdt og stressende det var med alle de mange lektier. Det var i alle fag, hvor der kom opgaver hele tiden, og vi havde jo ikke fået dem forklaret ordentligt, og så sidder vi bare der… Og så var det ikke altid let at få hjælp. Vi gjorde vores bedste for at hjælpe hinanden, men det er jo lidt noget andet, end når ens lærer forklarer det. Vi var en gruppe af elever, som til sidst skrev til vores lærer, at nu måtte de altså prøve at koordinere opgaverne og afleveringerne mellem sig. Det blev simpelthen for meget; en gang havde for eksempel 5 afleveringer til den samme dag. Lange afleveringer. Der var mange som til sidst ikke kunne overskue det hele mere, og så lod de bare være med at lave noget.

Obs på, at der stadig er en gruppe borgere, der er afhængige af støtte fra medarbejderne. Det må ikke blive glemt. Medarbejderne er ikke overflødige.

Alle ting omkring medarbejderpleje og værdier blev tilsidesat. Nærmeste leder var i andre funktioner og erstattet af faglig leder. Det var lidt uklart, hvilke roller lederne havde. Hvem havde personaleansvar? Hvem havde fagligt ansvar. Det havde været rart med klarhed over, om man kunne gå til daglig leder i nogle situationer. Det var svært at håndtere fordi, det var så lang tid. I kortere krisesituationer, er det ikke et problem. Der var ikke mulighed for, at der kunne komme nye med ind i staben.

Når det er virtuelle møder er der nogle, der ikke siger så meget, som de plejer.

Når man sidder overfor en borger kan man se, om de evt. har et misbrug, om det er længe siden de har været i bad (personlig hygiejne er vigtigt, når de skal ud til virksomhederne) og om de rent faktisk er i Fredericia eller bor og opholder de sig i en anden by - det kan man af gode grunde ikke på Teams.

Senere i coronatiden har der været ændringer i arbejdsopgaver, hvor der er blevet indkaldt til møder i Teams og hvor man har skulle kommenterer i chatten. Det er lidt svært at drøfte på den måde. Ændring af arbejdsopgaver kunne godt have ventet til senere, hvor man kunne have drøftet det fysisk. Møder på Teams og drøftelse via chat virker ikke som involvering, så folk tager bare stiltiende imod opgaver. Det kan virke meget belejligt for ledelsen.

Forældresamarbejdet er fortsat vigtigt – lærerne kan ikke gøre det alene fx ift. trivsel. Forældrene skal ind i hverdagen, hvor det giver mening. Man skal i dialog med forældrene.

Skoler: TAP personalet er ikke blevet inddraget i løsningsmulighederne – det har i høj grad drejet sig om pædagoger og lærere. De andre er blot blevet informeret og skal være med til at løse opgaverne. Det er vigtigt at samarbejdet rækker ud til alle faggrupper på skolerne.

Kriseberedskab – det vil være en fordel, hvis man er en integreret del af kriseberedskabet fra starten, når man arbejder med kontrakter mv. Man kan meget hurtigere lave fleksible løsninger og søge nye muligheder. Det er også vigtigt at have en klar rollefordeling ift., hvem der afleverer data, og hvem har kontakt til leverandørerne.

Drejebog – husk fokus på målgruppen. Der er meget fokus på lederne og AMR. Der mangler fokus på medarbejderne.

Sæt fokus i kommunen på hvem er service afdelingen, og hvad er det at vi kan. Spred det gode budskab/kendskab. Gør afdelingen meget mere synlig. Styrk samarbejdet imellem afdelingen /assistenterne/kunden. Det kan godt betale sig at give assistenterne meget mere opmærksomhed. Det øger motivationen at være medbestemmende.

Jeg bryder mig ikke om video-møder. Det er svært at holde koncentrationen, så jeg håber ikke det bliver en alt for stor del af den nye hverdag.