8. Oplevelsen af at stille stemmer bliver hørt

Normalt sidder man fysisk med familierne – nu har det været online. Nogle handicappede kan dog ikke tale så godt, så det har været lidt svært. Når de har talt online er det som om, der ikke er samme afstand til borgerne. De virker mere trygge og det er lettere at tale sammen, når de ikke skal ind på et kontor. Det har fungeret rigtigt godt og været mere effektivt og konkret.

Min datter går i 4. klasse, hun er lettere hørehæmmet og har høreapparat på begge høre, og er lige konstateret ordblind. En alm. skoledag fra kl. 8 - 15, 3 dage om ugen har tidligere gjort at vi havde en pige som var træt og intet overskud havde til venner efter skole, da hun ikke kunne rumme mere. Med skole fra kl. 9 - 13.30 hver dag, har vi pludselig en glad pige som har overskud. Endvidere har hun også haft stor glæde af de faste legegrupper som børnene i skolen har været sat i, i det hun derved har været sikret at hun har haft nogen at lege med i frikvarteret. Så for en usikker pige med meget lavt selvværd, har det været en super.

Færre børn i klasserne har gjort at jeg havde gladere børn, som turede række hånden op og sige noget i timerne.

Turde begå sig i fx Teamsmøder – og have kamera på.

Teamsmøder – via videoopkald virker godt – specielt ift. borgere, der har det lidt svært. Nogle gange kan tlf.samtale virke overfladisk.

Skoler: Der har været mere fokus på de stille børn. De mindre grupper har gjort, at der er blevet plads til dem og de er trådt mere frem frem.

Fra et pædagog perspektiv oplever jeg børn som er meget mere velbefindende fordi: Der er rum til den stille fordybelse, fx se på deres planter gro, finde bænkebider, lytte til en fugl og finde dens siddeplads.

Online møder LMU = flere kommer til orde.

Møder med borgerne har været begrænset. Flere møder med de unge på deres bane – fx via onlinespil. Det har virket rigtigt godt. De er der, hvor de er trygge – det betyder, at de har åbnet sig mere. Og når man har haft det sjov med spil, så er det lettere at tale om de svære ting bagefter. Det vil de fortsætte med.

Den bedre normering har betydet bedre muligheder for at støtte op om børn i udsatte positioner, samt skabe forebyggende arbejde. Der har kunnet arbejdes i differentierede grupper, så alle bedre kan opleve sig set og hørt.

Eleverne blomstre bedre i mindre klasser.

Bedre kontakt til udfordrede borgere.

Virtuelle rehabiliteringsmøder for de mindre komplekse sager. For nogle borgere har det været en fordel ikke at skulle fremmøde fysisk til rehabiliteringsmødet.

Nogle grupper af borgere kan ikke støttes virtuelt – her er den personlige kontakt rigtig vigtig.

Tid til at lære eleverne bedre at kende. Eleverne tør at åbne mere op, fordi de erfarer, at os lærere har mere tid til at lytte.

Det er vigtig at kunne ringe til i kontaktperson, i konkrete situationer, hvor den unge har brug for råd eller hjælp.

Der har ikke været noget godt ved coronatiden - det er lidt ligesom under krigen, man kan bare ikke se fjenden, og det gør det svært. Men os der bor her prøver da at hjælpe hinanden, så godt vi kan. Jeg skulle have holdt min 95 års fødselsdag, men det kan jeg ikke pga corona - og så bliver mine oldebørn skuffede. Mine børn plejer at besøge mig hver uge, de tager kage med og jeg laver kaffe, nu er det så dumt, når vi skal være ude, for det er ikke det samme, vi sidder så dumt udenfor, hvor der er andre omkring. Jeg vil gerne tilbage til det vi havde før corona-tiden.

Døve i Fredericia by har været meget ramt af corona nedlukningen; døve er udenfor samfundet i forvejen og nedlukningen har gjort flere ensomme og depressive. Som forening har vi også haft lukket, men har lukket lidt op igen til stor tilfredshed for en medlemsgruppe; men der er fortsat andre medlemmer som ikke tør komme i foreningen grundet de tilhører risiko grupperne. Døve har ikke haft den samme mulighed for at deltage i online tilbud; primært fordi en større del af vores medlemmer er i den ældre aldersgruppe og ikke er ferme til IT og teknologi. I foreningen har vi haft en banko aften online, det var en stor succes, men det kræver også koordinering af flere elementer. Som forening har vi savnet nogle redskaber til, hvordan foreningen har kunnet være til stede for medlemmerne på trods af nedlukningen. Der har været en del online; men der er vi hægtet af, når der ikke er tegnsprogstolkning til eller undertekster. Nu kræver det ny tænkning hos vores frivillige, som skal planlægge efterårets program; at vi skal være "mere" ude - men det er også begrænset for, hvor længe vi kan blive ved med at være ude.

Jobcenter perspektivet: Corona rengøringsjobs. Det er helt konkret lykkedes for to af mine aktivitetsparate borgere at blive ansat i perioden, hvilket for det første sikrer en progression til at være jobparate. Men ud fra borger perspektivet så har de fået troen på egne evner. Viden om at de kan arbejde mange timer. Noget på cv'et. Og en erfaring med at tjene flere penge og dermed lyst til at fortsætte med dette. Familieperspektivet: tænk hvad det betyder i akkumulerede effekter for deres familier børn og naboer, når mor er rollemodel. Vi skal forvente noget af det private erhvervsliv. MEN, lad os som kommune skabe flere små jobs og deltidsstillinger til borgere som skal med ind i fællesskabet. Lad os hæve normeringer i eks. DAGTILBUD ved at ansætte praktiske medhjælpere på eks. 10 timer om ugen i en periode. På den måde bygger vi mennesker op og lader pædagogisk personale fokusere på kerneopgaver.

Nye rammer for introverte - på den positive måde.

Daginstitutioner: Vi har oplevet at nogle af de stille børn er vokset.

Længst muligt i eget hjem !!, er det ikke en gruppe som er blevet overset, beboer på plejehjem havde dog hinanden og den hjælp de var vant til. De måtte ikke få besøg, men det måtte den enlige i eget hjem heller ikke og de som plejede at få gjort rent, fik nu heller ikke det besøg. Den gruppe af enlige har været hårdt ramt. Plejehjemsbeboer fik blomster og kager, sang og musik. Hvad fik den enlige i eget hjem. Jeg er glad ved min borgmester og by og syntes alt bliver gjort til alles bedste, men ikke lige denne gang, Jeg selv har været heldig med gode naboer, en have at gå ud i, men ikke alle er så heldige.

Det er svært at støtte mennesker i mistrivsel, når man ikke må mødes med dem, og give dem sit nærvær. Det er slående, hvor stort et behov der er for dem, der ikke har andre end os, (personalet fra feks deres barn klasse) der er en del mennesker, der virkelig er udfordret, når et land lukker ned.

Ift. de unge og familierne laves der mange planer i faglige foraer. Nu har de taget familierne mere med i planlægningen.

Fjernundervisningen har betydet, at de elever, der ellers har svært ved at sige noget eller fremlægge, nu tør sige noget og har rykket sig fagligt. De er mere trygge bag skærmen hjemme.

Corona har udbredt viden om tabuer, fx vold i hjemmet og ensomhed.

Vi har en søn i 1. Klasse, som har haft meget svært ved at koncentrere sig om at lave diverse opgaver i skolen og han tør ikke altid bede om hjælp, hvis han har brug for det. Lærerne opdager ikke altid at han ikke laver noget, fordi han jo sidder på sin plads og er stille. Men de har heller ikke tid til at være så meget hos ham, da de normalt er 26 elever i klassen. I coronatiden var de først 12 elever i klassen og nu 18. Både os og lærerne har set en helt anden dreng. Han får lavet alle sine opgaver den første dag de har matematik/dansk. Han siger, at der er mere ro og man skal ikke vente særlig længe, hvis man har brug for hjælp. Han er Meget mere glad og har overskud når han kommer hjem. Han har ikke efter corona sagt han ikke vil gå i skole.